Geffray Chaucer - Caunterburie Tales / Romaunt of the Rose - 1550

ILLUSTRERET FOLIO - FORTÆLLINGER OM CANTERBURY OG CHAUCER'S ROMAUTE OM ROSEN Eksklusiv illustreret udgave af Canterbury Tales and the Romaunt of the Rose og en antologi med tekster af Geoffrey Chaucer: en autentisk litterær juvel. Klassiske illustrationer, der ledsager "Canterbury Tales", hovedsageligt taget fra Caxtons 1483-udgave. Redigeret af William Thynne, en fremtrædende skikkelse ved Henry VIII's hof, giver denne samling et værdifuldt overblik over Chaucers litterære produktion og præsenterer hans mest berømte og indflydelsesrige værker. STC 5073; Pforzheimer 174; ESTC S107205. DENNE UDGAVE SOLGT PÅ AUKTION SIDSTE ÅR: - Realiseret pris: $23.750 DENNE UDGAVE. AKTUELT TIL SALG ONLINE FOR 48.516,41 USD TILSTANDSRAPPORT Pragtfuldt efterfølgende bind i hellæder med dekorationer indgraveret i koldt guld. Dobbeltsøjle, sort bogstav, B1r med træsnit af ridderen før slottet, E6v med træsnit af godsejeren, træsnit dekorative initialer, 'Rosens Romau[n]t' med separat afdelingstitel inden for træsnit arkitektonisk grænse, titel og 8 foreløbige blade leveret fra John Stowes 1561-udgave (mangler A1 divisionstitel for 'The Caunterburie Tales'), titel trimmet med et lille tab, nogle afslag og reparationer på foreløbige blade. pp. (2); Kort [8], cxciii, cxciii-cc, ccii-ccvii, ccx-cclxxi, cclxxiii-cclxxvii, cclxxix-ccclv. HELE TILER OG FORFATTER The Workes of Geffray Chaucer Nytrykt, med dyvers værker, der aldrig har været på tryk før: som i tabellen er det mere legende. London, Nicholas Hill for Rychard Kele, 1550 Geoffrey Chaucer INDHOLD The Canterbury Tales, oversat til italiensk i "The Canterbury Tales" af Geoffrey Chaucer, fortæller en historie, der åbner på Tabard Inn, en taverna i Southwark, nær London, hvor fortælleren slutter sig til et selskab på 29 pilgrimme på vej til helligdommen i martyr St. Thomas Becket i Canterbury. Fortælleren beskriver syvogtyve af disse pilgrimme. Blandt disse er værten, alias Harry Bailey, som foreslår at fortsætte ad vejen sammen og underholde hinanden med historier. Gruppen beslutter, at hver pilgrim skal fortælle to historier på vej til Canterbury og to på vej tilbage. Den, der vurderes at være den bedste historiefortæller, vil modtage et måltid på Bailey Tavern. 'Rosens Romau[n]t' (The Romaunt) er en delvis mellemengelsk oversættelse af det franske allegoriske digt Le Roman de la Rose (Le Roman). Oprindeligt antaget at være Chaucers værk, skabte Romaunt kontroverser blandt 1800-tallets lærde, da nogle dele af teksten viste sig at adskille sig i stil fra Chaucers andre værker. Desuden viste teksten sig at indeholde tre forskellige oversættelsesfragmenter. Tilsammen giver fragmenterne - A, B og C - en oversættelse af omkring en tredjedel af det romerske. Træsnittene, der illustrerer The Canterbury Tales, blev primært skåret til Caxtons 1483-udgave, hvor Ridder- og Squire-figurerne var kopier af Pynsons 1526-udgave. Redaktøren er William Thynne, kontorist hos Henry VIII og modtager af adskillige legater og provisioner. Thynne leverer de første trykte udgaver af en række af Chaucers hovedværker i vers og prosa, herunder The Book of the Duchess, The Legend of Good Women, Boece og The Treatise on the Astrolabe. De udødelige åbningslinjer i Chaucers prolog til Canterbury-fortællingerne har få ligeværdige i al litteratur. Hyldet som den engelske litteraturs fader af folk som Hocleve og Dryden, var C. den mest indflydelsesrige forfatter til at bruge den type engelsk sprog, dvs. mellemengelsk, der blev talt ved hoffet, men endnu ikke regelmæssigt brugt i litteraturen. Dette gør ham til den ældste engelske forfatter, der stadig kan læses i dag. Chaucer (1340-1400) blev ansat som hofmand og embedsmand, og skrev samtidig det grundlæggende mellemengelske vers og en prosaafhandling om astrolabiet under protektion af hertugen af Lancaster. Han var den første forfatter, der blev begravet i Poets' Corner, Westminster Abbey, såvel som den første engelske digter, der eksperimenterede med ægte rim og brugte decasyllabiske vers meget lig det jambiske pentameter, der senere ville blive normen. Modtagelsen af hans værker ændrede den engelske litteraturs gang. Få forfattere har draget en så produktiv fordel af den chaucerske eftergivenhed som William Shakespeare, hvis fortællende digte trækker på Chaucers karakteristiske engelske autoritet med en regelmæssighed, der kan sammenlignes med hans brug af Homer, Ovid, Virgil og Plutarch (Hollifield). Samlingen åbner med The Canterbury Tales. I modsætning til tidligere udgaver inkluderer denne Plowman's Tale, en tekst af Wycliffite og anti-monarkistisk orientering, udbredt blandt Lollards. Udelukket fra Chaucers kanon i 1775, er det ikke blevet betragtet som hans værk generelt. Hans værker er stærkt præget af antikke franske og italienske forbilleder, og indeholder dog også metriske, stilistiske og indholdsmæssige nyskabelser, som senere blev grundlaget for den tidlige engelske litteraturs autonomi. Der skelnes sædvanligvis mellem tre produktionsfaser, som hver afspejler hans litterære påvirkninger og endelig hans frigørelse fra hans litterære modeller: Chaucers første værker er derfor kendt som de "franske", dem efter 1370 som dem, der hører til den "italienske" fase "; Canterbury Tales blev for det meste skrevet efter 1390, under dens "engelske" fase. Chaucer, kaldet af Caxton "den hengivne fader, den første grundlægger og popularisator af veltalenheden uddybet på vores engelsk", spillede en vigtig rolle i populariseringen af det sproglige engelsk som et litterært sprog og står ved siden af Shakespeare som en af de største forfattere af det sprog. Teksten trykt her blev redigeret af William Thynne, bestilt af Henry VIII til at søge efter kopier af Chaucers manuskripter i biblioteker og klostre i England. Ved siden af de kanoniske værker er flere tekster, der nu er kendt som apokryfer, inkluderet. BIBLIOGRAFI STC (2. udgave), 5070; ESTC S107200; Lowndes I, s.395. Ikke i Pforzheimer. D.R. Carlson, Woodcut Illustrations of the Canterbury Tales, 1483-1602, The Library, 19 (1997), s.25-67; S.A. Hollifield, Shakespeare tilpasser Chaucer (upubliceret ph.d.-afhandling, Univ. of Nevada, 2010); T. Prendergast, 30 store myter om Chaucer (2020). Akbari, Suzanne Conklin; Simpson, James, red. (2020). Chaucers Oxford-håndbog. Oxford. ISBN 978-019-9582-655. Benson, Larry D.; Pratt, Robert; Robinson, F. N., red. (1987). The Riverside Chaucer (3. udgave). Houghton-Mifflin. ISBN 978-0-395-29031-6. Biggs, David; McGivern, Hugh; Matthews, David; Murrie, Greg; Simpson, Dallas (1999) [1997]. Burton, T.L.; Greentree, Rosemary (red.). Chaucer's Miller's, Reeve's og Cook's Tales: An Annotated Bibliography 1900-1992. Chaucer-bibliografierne. Vol. 5. Toronto, Buffalo og London: University of Toronto Press i samarbejde med University of Rochester. doi:10.3138/9781442672895. ISBN 9781442672895. JSTOR 10.3138/j.ctt2tv0bw. Krage, Martin M.; Olsen, Clair C. (1966). Chaucer: Life-Records. Oxford: Clarendon Press. Fruoco, Jonathan (2020). Chaucers polyfoni. Det moderne i middelalderdigtningen. Berlin-Kalamazoo: Medieval Institute Publications, De Gruyter. ISBN 978-1-5015-1849-2. Fruoco, Jonathan, red. og oversættelse. (2021). Le Livre de la Duchesse: oeuvres complètes (Tome I). Paris: Classiques Garnier, ISBN 978-2406119999. Hopper, Vincent Foster (1970). Chaucer's Canterbury Tales (udvalgt): En interlineær oversættelse. Barrons uddannelsesserie. ISBN 978-0-8120-0039-9. Hulbert, James Root (1912). Chaucers officielle liv. Collegiate Press, G. Banta Pub. Co. p. 75. Hentet 12. juli 2011. Chaucers livsoptegnelser. London: Udgivet for Chaucer Society af K. Paul, Trench, Trubner & Co., 1875-1900. Morley, Henry (1883). En første skitse af engelsk litteratur. Harvard Universitet. Roger, Euan; Sobecki, Sebastian (2022a). "Geoffrey Chaucer, Cecily Chaumpaigne og statutten for nye optegnelser og gamle beviser genovervejet." Chaucer anmeldelse. 57(4):407-437. doi:10.5325/chaucerrev.57.4.0407. S2CID 252866367. Skeat, W. W. (1899). Geoffrey Chaucers komplette værker. Oxford: Clarendon Press. Speirs, John (1951). Skaberen Chaucer. London: Faber og Faber. Turner, Marion (2019). Chaucer: Et europæisk liv. Princeton: Princeton University Press. Ward, Adolphus W. (1907). Chaucer. Edinburgh: R. & R. Clark.