Abstrakt chromatisk maleri af Jean-Pierre Vielfaure

Kunstner: Jean-Pierre Vielfaure (1930-2015) Arbejde: Requiem Stil: Abstrakt Mål: 80 cm x 40 cm Teknik: Olie på lærred. God almen stand Beskrivelse: Jean-Pierre Vielfaure var som fransk kunstner påvirket af sin tids historiske og kulturelle begivenheder, som uden tvivl spillede en rolle i hans skabelse af værket "Requiem". Han blev født i Algier i 1930 og gennemlevede en tumultarisk periode præget af Algeriets krig, som varede fra 1954 til 1962. Denne periode med konflikter og sociale omvæltninger påvirkede dybt mange kunstnere i hans generation og tilbød dem en rig inspirationskilde, samtidig med at det skabte følelsesmæssige spænding. At Vielfaure påbegyndte "Requiem" i 1957 og først afsluttede det i 1962, kan tolkes på flere måder. På den ene side kunne det afspejle den lange og komplekse kreative proces, som en kunstner gennemgår, især når man tackler temaer så dybe som tab, sorg eller erindring. Især abstrakte kunstnere kan tage år at udvikle deres ideer og udforske forskellige teknikker, før de færdiggør et værk. På den anden side falder den periode, hvor Vielfaure arbejdede på dette maleri sammen med betydelige personlige og sociopolitiske ændringer. Virkningen af krig, migration og identitetsomvæltninger kan have påvirket hans tankegang og kreativitet, hvilket giver ham mulighed for at gense og revurdere sit arbejde over tid. Det er også muligt, at han følte et behov for at lade "Requiem" modnes, så værket udviklede sig i takt med hans personlige refleksioner. Kort sagt er "Requiem" ikke kun et kunstværk, men også et vidnesbyrd om en kunstners kampe og udviklinger på jagt efter udtryk i en foranderlig verden. Denne lange skabelsesperiode vidner om dybden af hans kunstneriske engagement og kompleksiteten af hans følelser i forhold til begivenhederne i hans tid. Jean-Pierre Vielfaure, født i Algeriet i 1930, flyttede til Rodez med sine forældre, hvor han begyndte at tegne i en alder af tolv. Efter faderens død i 1948 blev han familiens forsørger, mens han tjente i militæret. Hans første udstilling fandt sted i 1950 i Rodez og afslørede hans interesse for Picassos værker. I løbet af sine år i Aveyron beundrede han kunstnere som Max Ernst og Gustav Klimt, mens han etablerede forbindelser med figurer som Pierre Soulages og digteren Jean Digot. I 1952 flyttede han til Paris, hvor han gik i Robert Lapoujades atelier, tiltrukket af hans kunstneriske tilgang. I 1956 mødte han Carl Buchheister, som han betragtede som sin åndelige far, og var vært for ham i Éméville i seks måneder om året indtil sidstnævntes død i 1964. Buchheister påvirkede Vielfaure gennem sin stil, idet han kombinerede geometriske konstruktioner og gestuspoetik. I 1958 sluttede Vielfaure sig til Phases-bevægelsen, hvor han udviklede litterære og politiske venskaber. Han deltog i udstillinger og udgivelse af magasiner, mens han underskrev Manifestet af de 121 i 1960, som opfordrede til insubordination under Algeriets krig. I 1965 sluttede han sig til Inter-gruppen, hvilket styrkede hans forbindelser med København. Mellem 1968 og 1971 arbejdede han på sit monumentale værk, "Opera Civilization", som udforsker vores civilisations historie gennem 72 malerier. I 1970 producerede han efter et ophold i Lapland serien "The Doors of Ibiza", og i 1977 instruerede han "New York Journal" efter sit ophold i New York. I 1988 flyttede han til Ivry-sur-Seine, hvor han begyndte to serier af malerier inspireret af Venedig og dets arktiske odyssé. Han behandler mytologiske og historiske temaer i sine værker, mens han udvikler en spiritualitet påvirket af shamanisme. Vielfaure døde den 27. april 2015 i en alder af 84 år. Hans aske er spredt på Ivry-kirkegården, og hans arkiver opbevares i Kandinsky-biblioteket i Centre Pompidou. I sine forfatterskaber fremkalder han ideen om, at kunsten afslører en skjult mening gennem sine brud.