Chiaravacci - Fastorum - 1554
Detaljer
Beskrivelse
FØRSTE UDGAVE AF DIGTET, DER FØLGER MODELLEN AF OVIDIAN FASTI Første og eneste udgave af dette mærkelige lille digt opdelt i årets tolv måneder efter modellen med Ovidianske herligheder. Hver måned introduceres med en etymologisk note og en påkaldelse til både hedenske og kristne inspirerende karakterer. Værket er også krydret med talrige referencer til historiske, bibelske og legendariske begivenheder samt filosofiske digressioner. Første og eneste originale posthume udgave af dette digt inspireret af Ovids herligheder, værket af denne forfatter oprindeligt fra Pizzighettone. Ved at studere mellem Lodi og Cremona blev han en god kender af latin og græsk litteratur såvel som kristen litteratur. Denne posthume udgave ser ud til at være blevet redigeret af Giangiacomo Gabiani, en lærer fra Lodi, der dedikerede digtet til pave Paul III. Efter ordningen med Ovidianske pragt er arbejdet opdelt i tolv måneder. Hver måneds etymologi og historie gives med påkaldelser til hedenske og kristne karakterer, begivenheder hentet fra Det Gamle og Nye Testamente, beskrivelser af historiske personer og mange kosmologiske referencer. Der er også mange referencer til historiske fakta såsom krigene mellem hertugdømmet Milano og den venetianske republik, som også involverede Pizzighettone. TILSTANDSRAPPORT Moderne pergamentbind. Printermærke på titelbladet, træsnits initialer (let brunfarvet og rævning, ormehul i nederste hjørne af de sidste 4 blade). Håndskrevet titel på rygsøjlen og nedre snit (fejl og mangler restaureret på bagpladen). God vedligeholdelsesstand af arbejdet. De indvendige sider viser ingen særlige tegn på slid eller pletter. Pænt eksemplar, komplet, rent og ryddeligt. pp. (2); 6nn. 242; 14nn. (2) HELE TILER OG FORFATTER Hieronymi Claravacaei Cremonensis. Ad Paulum III pont. max. Fastorum libri XII nuper i lucem redigeret Apud Franciscum Simonem Moschenios Fratres, Mediolani, 1554 Chiaravacci Gerolamo INDHOLD Forud for digtet står et brev fra C.s nevø, Omobono, til A. Farnese, kort. af S. Lorenzo i Damaso, nevø af Paul III, (12. juni 1554). Indvielsen af Fasti er af Giangiacomo Gabiani, professor ved skolen i Lodi, og dateret i Lodi, 21. marts 1549, er den adresseret til paven selv "siden vi fandt værket, dedikeret til jer, de lærdes Maecenas". I Forordet omtaler Gabiani ogsaa Elegiarum tres [libros] ac Epigrammatum unum, ham angivet med Fastien af Omobono, hvoraf han, ogsaa for dets kristne Indhold, vilde forhindre dets Undergang og Glemsel. Det var dog kun Fastien, der blev udgivet, mens de øvrige værker, som ikke blev trykt, er uigenkaldeligt tabt. Drauds udsagn (s. 1146), som på grundlag af dette forord indrømmede eksistensen af elegier og epigrammer på tryk, er derfor urigtig. Måske blev dens udgivelse forhindret af dens dårlige bevaringstilstand eller af økonomiske årsager. Fastien fremstod ufærdig, sandsynligvis uden den endelige stilistiske revision; men Gabiani, som var ansvarlig for anerkendelsen af værket, hævder at have opført sig som Vario og Tucca over for Virgils Æneiden. Omobono tog sig i stedet for indekset og memorabilia ved siden af teksten. Efter Ovids eksempel inddelte C. sagen efter årets tolv måneder. Hver bog præsenterer en fast oversigt, etymologi og månedens historie i begyndelsen, kort resumé til sidst. Endvidere går C. forud for de tolv bøger, hver for sig, med korte påkaldelser eller protaser, hvori han beder om inspiration eller velsignelse af en bibelsk karakter (I, Moses) eller hedensk karakter (III, Pallas) eller af en muse (XI, Urania). Han havde til formål at udarbejde en slags hellig krønike, hvor de mest "dramatiske" episoder af Det Gamle og Nye Testamente havde størst betydning, og samtidig en slags martyrologi koordineret med kalenderen. Ved siden af det opbyggelige materiale finder vi moralske og filosofiske digressioner og en ikke særlig velordnet række af historiske og legendariske kendsgerninger tilbagekaldt fra oldtidens litteratur. I store træk kan et kosmologisk design også ses i Fasti, som går fra verdens skabelse til de største eksponenter for latin patristik til den teologisk-filosofiske debat om den ubesmittede undfangelse. Forfatteren lægger heller ikke skjul på sin beundring for de store skikkelser af lovgivere, filosoffer, ledere, der i dette viser sin skolastiske uddannelse.