Lutero - Biblia Das Ist: Die Ganze - 1704

LUTHERS BIBEL; GRUNDLÆGGENDE I UDVIKLING AF DEN PROTESTANTISKE REFORMATION En meget sjælden bibel på tysk. Lutherbibelen er en oversættelse af Bibelen til tysk lavet af Martin Luther mellem 1522 og 1534. Værket anses for grundlæggende i udviklingen af det moderne tyske sprog. Til arbejdet med at oversætte Det Nye Testamente baserede Luther sig på anden udgave af den græske tekst redigeret af Erasmus af Rotterdam, udgivet i 1519 (den første, karakteriseret ved mange ufuldkommenheder, blev udgivet i 1516, efter kun et års arbejde) . TILSTANDSRAPPORT Luksuriøs moderne fuldlæderbinding. Ryg med 8 ribber, central blomsterornament indvendig dobbeltkant og ornamenteret i hjørnerne, forgyldning af rygsøjlen i rum, alle kanter forgyldte. Foldede kort. Tekst skrevet i to spalter. Træsnits initialer. De indvendige sider viser ingen særlige tegn på slid eller pletter. Samlet set er arbejdet i god stand. pp. (4); 987; (4). HELE TILER OG FORFATTER Biblia, Das Ist: Die Ganze Gottliche Heilige Schrifft, Alten and Neuen Testaments, Nach Der Deutschen Uebersetzung Dr. Martin Luthers, Mit Jedes Capitels Kurzen Summarien. Amsterdam, H. Wetstein/ F. Halma, 1704 Martin Luther INDHOLD Gennem hele hans liv var Bibelen referenceteksten til reformationens fader. Hans oversættelse af Det Gamle og Nye Testamente prægede det tyske sprog. Den protestantiske doktrinære søjle i Sola Scriptura hviler på skrifterne, bekendtgørelsen af Guds ord til alle mennesker og vidnesbyrd, indirekte eller direkte, om Jesus Kristus. For Det Gamle Testamente blev arbejdet udført med udgangspunkt i den hebraiske tekst af den såkaldte Berlinbibel, trykt i Brescia i 1494, som var en revision af Soncino-bibelen fra 1488. Luther benyttede sig også af hjælp fra Vulgata, hvoraf han opretholdt rækkefølgen af bøgerne og af den hebraisk-latinske oversættelse af dominikaneren Sante Pagnini, udgivet i 1527-8. Martin Luther (1483-1546) var den første oversætter af Bibelen til tysk. Han påbegyndte oversættelsen i 1521, mens han blev gemt af Frederik III af Sachsen i Wartburg-slottet på grund af den dom, kejser Karl V. havde afsagt mod ham. Formålet med værket var at garantere de tysktalende troende en oversættelse af Bibelen . Det Nye Testamente blev udgivet i september 1522 (derfor blev udtrykket Septembertestamente anvendt på denne udgave). Allerede i december 1522 udgav Luther en revision, som foretog nogle små rettelser. Fra 1523 blev oversættelsen af Det Gamle Testamente foretaget. I betragtning af mængden af arbejde, fik reformens fader hjælp fra andre lærde: Johannes Bugenhagen, Justus Jonas, Gaspare Crucigero, Philip Melanchthon, Matthäus Aurogallus og Georg Rörer. I oktober 1524 var Pentateuken og de historiske bøger (Josva, Dommerne, 1-2 Samuel, 1-2 Konger) blevet færdiggjort. Arbejdet fortsatte med oversættelsen af de andre bøger: marts 1526 Jonas; juni 1526 Abaquq; januar 1528 Zakarias; oktober 1528 Esajas; juni 1529 Sapienza; april 1530 Daniel med det græske appendiks til de tre unge mænds sang; juni 1530 Ezekiel; 1531 Salmer. Samtidig med arbejdet med Det Gamle Testamente blev der i 1529 foretaget en ny og grundig revision af Det Nye Testamente, som blev afsluttet i 1530. I marts 1532 udgav forlæggeren Hans Lufft sit værk om profeterne. I januar 1533 blev oversættelsen af Sirach, 1. Makkabæer og Daniels græske bilag, nemlig Susanna og Bel og Dragen, fuldført. I 1533 blev der foretaget en revision af de udførte oversættelser med henblik på en fuldstændig udgivelse. Oversættelsen af hele den bibelske tekst så endelig lyset i Wittenberg i 1534, i 6 bind, med den fulde titel Biblia, das ist die ganze Heilige Schrifft Deutsch (Biblia, det vil sige hele den hellige skrift på tysk), redigeret af forlægger Hans Lufft. Indtil 1546 havde teksten 10 udgaver, der indeholdt løbende ændringer og forbedringer. Luthers død i 1546 afbrød yderligere forfining af værket.