Dansk Naturvidenskabs Historie (4)

Fra Middelalderlærdom til Den Nye Videnskab 1000-1730 (Helge Kragh) Bogen starter med guldhornene og vikingetiden og indeholder en fremstilling af den skolastiske lærdom i middelalderen; men vægten ligger på 1500- og 1600-tallet, hvor forskere som Tycho Brahe, Thomas Bartholin, Niels Stensen og Ole Rømer satte Danmark på den internationale videnskabs landkort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Natur, Nytte og Ånd 1730-1850 (Helge Kragh) Omkring 1730 var der ikke meget naturvidenskab tilbage i Danmark. I de følgende tiår blev naturvidenskaben møjsommeligt genopbygget i overensstemmelse med oplysningstidens idealer. Bogen følger denne udvikling og giver samtidig en fremstilling af den romantiske æra, hvor H.C. Ørsted var en ledende skikkelse, men hvor også botanikeren J.N. Schouw spillede en vigtig rolle. Bindet afsluttes omkring 1850 med Ørsteds død og oprettelsen af et naturvidenskabeligt fakultet ved Københavns Universitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lys over Landet 1850-1920 (Peter C. Kjærgaard) Fra 1850 til 1920 satte naturvidenskaben sit præg på danskernes hverdag. Det moderne verdensbillede satte nye rammer for erkendelsen, og videnskaben fandt nye anvendelser overalt i samfundet. Det var en verden i forandring, en verden med røntgenstråler, evolutionslære, elektrisk lys og margarine. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Viden uden Grænser 1920-1970 (Henry Nielsen og K. Hvidtfelt Nielsen) Bind 4 i serien starter i 1920'erne, hvor dansk naturvidenskab - trods fremvæksten af en række internationalt fremtrædende centre i fysik, kemi og fysiologi - endnu kun spillede en beskeden rolle i samfundsøkonomien. Bogen følger udviklingen frem til 1960'erne, en periode, som var karakteriseret ved fortsat internationalisering og hastigt voksende investeringer i naturvidenskabelig forskning og uddannelse.