Nepalesiske palmebladsmanuskripter fra Nārada

Nepalesiske palmebladsmanuskripter af Nārada Sanskrit i Newari-skrift \r 12 kæmpe palmeblade Heroisk liv af guden Krishna \r Religiøst og filosofisk manuskript Nepal, omkring 1620-1650 \r \r Indhold: Heroisk liv af guden Krishna Undervisningstekst i Mahayana-buddhismen Indgang til kanonen (Kanjur) Religiøst og filosofisk sanskrit manuskript \r \r Mål: hvert palmeblad ca 52cm x 4,5cm beskrevet på begge sider \r \r Palmebladsmanuskripter blev skrevet på tørrede palmeblade (sanskrit: Pattra). De blev brugt til at registrere faktuelle og mystiske fortællinger i Sydasien og Sydøstasien. Som et middel til at skrive havde tørrede palmeblade samme betydning i denne region af verden som papyrus havde i det gamle Egypten. Efter opfindelsen af alfabetet i Sydasien begyndte folk at skrive på bladene af Talipot-palmen og Palmyra-palmen. De tørrede blade blev skåret i en størrelse på 15 cm gange 3,5 cm og behandlet med en pasta af ragi for at blødgøre dem. Dette naturlige materiale er modtageligt for råd og ødelægges af sølvfisk. Derfor har et manuskript skrevet på et palmeblad en begrænset levetid og skal kopieres over på et nyt palmeblad i denne tid. Med spredningen af indisk kultur til Sydøstasien, især til Thailand, Cambodja og Indonesien, steg antallet af dokumenter, som var skrevet på palmeblade. Med trykpressernes fremkomst i begyndelsen af 1800-tallet forsvandt kopieringstekster på palmeblade. Mange regeringer i dag gør en indsats for at bevare de eksisterende palmebladsmanuskripter. \r Mysore Oriental Research Institute var tidligere kendt som Oriental Library. Biblioteket blev grundlagt i 1891 efter instruktioner fra Chamaraja Wodeyar, Maharajaen fra Mysore. Instituttet ligger for enden af Krishnaraja Boulevard i den arkitektonisk interessante Jubilæumshal, som blev bygget i 1887 for at fejre det gyldne jubilæum for Dronning Victorias tronbestigelse. \r Instituttet tilhørte undervisningsministeriet indtil 1961 og blev derefter en del af det nystiftede universitet i Mysore. Det orientalske bibliotek blev omdøbt til Orientalsk Forskningsinstitut i 1943. \r Fra 1893 til i dag har ORI udgivet næsten 200 titler. Biblioteket har en sjælden samling såsom Encyclopaedia of religion and ethics af James Hastings, A Vedic Concordance af Maurice Bloomfield og kritiske udgaver af Ramayana og Mahabharata. Det var det første offentlige bibliotek i Mysore by til forskning og udgivelse af manuskripter. Fokus er på indologi. Instituttet udgiver et årligt tidsskrift, Mysore Orientalist. \r I 1909 udgav udgivelsen af Kautilyas Arthashastra, skrevet i det 4. århundrede f.Kr., redigeret af Dr. R. Shamashastri, gav instituttet et internationalt ry. Også kendt er publikationerne Sri Tattvanidhi, en samling af shlokaer af Krishnaraja Wadiyar III. Tre redigerede manuskripter Navaratnamani mahatmyam (et værk om gemologi), Tantrasara-sangraha (et værk om skulptur og arkitektur) og Vaidashastra-dipika (en tekst om Ayurveda) er blevet oversat til engelsk og Kannada og genoptrykt flere gange. To andre værker, Rasa-kaumudi (om kviksølv Medicin) og Paryayapadamanjari (Ayurveda-tandpleje) er blevet redigeret og skal offentliggøres. \r \r ORI ejer over 33.000 palmebladsmanuskripter. Disse manuskripter er fra bladene af Talipot-palmen, som kommer i en standardstørrelse på 15 cm kan skæres til 3,5 cm. \r \r De skøre palmeblade blev blødgjort med en pasta lavet af ragi og brugt til skrivning, svarende til papyrusen i det gamle Egypten. Dette organiske materiale rådner let og kan ødelægges af sølvfisk. For at bevare dem påfører ORI citrongræsolie på manuskripterne, som virker som et pesticid. Citrongræsolien bringer væske til de skøre palmeblade, og oliens hydrofobe egenskaber holder manuskripterne tørre. Dette beskytter teksten mod fugt. \r \r Jeg garanterer dig alderen og originaliteten. \r #Asiatiskeksklusivnov