Du Hamel - Biblia Sacra - 1740

SMUK BIBEL MED KRONOLOGISKE, HISTORISKE OG GEOGRAFISKE TABELLER Navnet skyldes det latinske ord vulgata editio, dvs. "udgave for folket", som både minder om den brede udbredelse, det opnåede (tidligere indikerede Vulgata oversættelsen af Septuaginta-versionen, som også havde betydelig spredning), og stilen er ikke overdrevent raffineret og retorisk, mere inden for almuens rækkevidde. Fra dets officielle proklamation under koncilet i Trent (1545-1563) indtil det andet Vatikankoncil (1962-1965), hvor det blev yderligere revideret, repræsenterede Vulgata den kanoniske oversættelse af Bibelen for hele den katolske kirke. Jean-Baptiste Du Hamel videnskabsmand, teolog, lærd (Vire, Normandiet, 1624 - Paris 1706), første taler og filosofilærer, derefter (1653) sognepræst i Neuilly-sur-Marne og (1666) evig sekretær for det begyndende Académie des Sciences, hvis historie han skrev; han beskæftigede sig med astronomi, matematik, filosofi, teologi og hellig skrift. Constantia [Konstanz], J. F. Bez & Sociorum, 1770 - Del 2: Tomus III & IV: Isaiae-Machabaeorum Libros & - Mattheum-Apocalypsin Joannes + Dissertatio Critica de Situparadisi Terrestris - 588 / 571 + 48 + index. TILSTANDSRAPPORT Fuld læderbinding. Ryg med 7 ribben, med titel indgraveret i guld på kile. Titel på titelbladet i rød og sort. Sporadiske randpletter. Helsides portræt af dedikatet, ærkebiskoppen af Malines. 4 dobbeltsidede kort. De indvendige sider viser ingen særlige tegn på slid eller pletter; Samlet set er arbejdet i god stand. pp. 32nn. 520; 506; 44; (2). HELE TILER OG FORFATTER Biblia Sacra vulgatæ editionis cum selectis annotationibus ex optimis quibisque interpretibus excerptis Lovanii, Martin van Overbeke, 1740 Jean-Baptiste Du Hamel INDHOLD I de første århundreder af den kristne æra cirkulerede adskillige uofficielle versioner af Bibelen blandt de latintalende kristne kirker i det vestromerske imperium, i dag samlet angivet med udtrykket Vetus latina, altså 'gammel latin (oversættelse)'. Især de ældste oversættelser, fra det 2. århundrede, er angivet med navnet Afra, da de var udbredt i de romerske provinser i Nordafrika. Italaen, skrevet mellem det 2. og 3. århundrede, blev almindeligt brugt i Italien. Den uofficielle karakter af disse versioner favoriserede i høj grad tilpasning og personlig fortolkning, hvilket gav en bemærkelsesværdig variation af læsninger: For Lukasevangeliet, for eksempel, blev der nået et samlet udkast på ikke mindre end 27 versioner, mere eller mindre forskellige fra hinanden. Desuden blev oversættelsesarbejdet i forbindelse med Det Gamle Testamente udført med udgangspunkt i den græske oversættelse af Septuaginta-versionen og ikke fra de originale hebraisk-aramæiske tekster. Sammenlignet med de originale tekster viste Veteres derfor en afgjort ringe kvalitet, meget bogstavelig og udbredt i begrænsede geografiske områder (såsom Hispanica, Itala eller Afra). For at sætte en stopper for dette anarki og sikre, at kirken havde en bedre oversættelseskvalitet, henvendte pave Damasus I sig i 382 til sin personlige sekretær, Sophronius Eusebius Jerome (ca. 347-420), begavet med betydelig latinsk litterær forberedelse (især Cicero) og græsk. Begge var bogstavmænd og elskere af de latinske klassikere, derfor overbeviste om, at oversættelsen af en så vigtig hellig tekst også skulle være værdig på målsproget, en smuk og poetisk oversættelse, også gyldig fra et kunstnerisk og retorisk synspunkt. Jerome deler et aspekt af Ciceros tankegang: det er nødvendigt at undgå fristelsen til en streng bogstavelighed i den tro, at oversættelse betyder at rapportere betydningen i overensstemmelse med de former, der er specifikke for det sprog, der bruges. Men Hieronymus fastholder samtidig også, at dette kriterium skal dæmpes med hensyn til den hellige skrift, eftersom "selv ordenes rækkefølge er et mysterium". Jerome blev bedt om en oversættelse fra originalsprogene, som ville fremme enhed i liturgien, og også eliminere fejl og unøjagtigheder i tidligere oversættelser. Arbejdet begyndte med en revision af de 4 evangelier på den oprindelige græske tekst. I 386 flyttede Jerome til Betlehem, Palæstina, hvor han var i stand til at studere hebraisk og aramæisk sprog. Fra 390 dedikerede han sig til revisionen af Det Gamle Testamente, som han stort set oversatte indtil 405, efter 15 års arbejde. På grund af sin autoritet (den var bestilt direkte af paven), fortrængte Vulgata gradvist de tidligere latinske versioner: adopteret af nogle forfattere så tidligt som i det 5. århundrede, fra det 6. århundrede blev den i almindelig brug, indtil den blev den hegemoniske version af den vestlige latinske kirke i det 9. århundrede. Vulgata er stadig den liturgiske tekst til den hellige messe på latin. Jean-Baptiste Du Hamel, Duhamel eller du Hamel (11. juni 1624 – 6. august 1706) var en fransk gejstlig og naturfilosof fra det sene 17. århundrede, samt den første sekretær for Académie Royale des Sciences. Som førstesekretær påvirkede han Académi's tidlige arbejde, men hans arv og indflydelse på Académie og videnskabens vækst i Frankrig er blandet. Han blev født i Vire, Normandiet (nu i departementet Calvados), søn af Vire-advokaten Nicolas Du Hamel. Familien omfattede også to andre brødre, Georges, der ville blive advokat ligesom sin far og have stor succes som medlem af det store råd i Paris, og Guillaume, der blev præst og tjente i retten til den franske konge. Han begyndte sine formelle studier i Caen og flyttede til Paris i 1642. Du Hamel demonstrerede en tidlig evne til akademisk arbejde og offentliggjorde i en alder af atten en forklaring på Theodosius af Bithyniens arbejde kaldet Sphériques de Théodose, hvortil han tilføjede en afhandling på trigonometri. Han viste også interesse for en religiøs karriere, gik ind i Oratoriekongregationen i 1643, og valgte den frem for andre sekter på grund af deres fokus på tjeneste og stipendium. Han flyttede derefter til Angers for at undervise i filosofi og blev formelt ordineret, mens han var der i 1649. Mens han var i Angers, fokuserede han ikke kun sin opmærksomhed på teologi, men også på studiet af matematik, astronomi og videnskab. Han blev derefter overført tilbage til Paris som instruktør på en oratorisk skole på Rue Saint Honoré. Det var, mens han var i Paris, at han udgav to af sine værker, Astronomia Physica og De Meteoris et Fossibilus i 1660, som begge analyserer og sammenligner antikke teorier med kartesianismen. Denne kombination af teoretisk og videnskabelig analyse betød, at mange af Du Hamels samtidige så ham og hans arbejde som en bro mellem teologi og nye ideer i videnskaben.